Handelsbetingelser for Erhvervskunder (B2B)
1. Anvendelsesområde
Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle køb foretaget af erhvervskunder via www.Elshoppen.dk. Ved bestilling bekræfter kunden, at købet sker som led i erhvervsmæssig virksomhed. Betingelserne gælder uanset kundens eventuelle egne indkøbsbetingelser.
2. Aftalegrundlag
En bindende aftale mellem køber og Elshoppen ApS er først indgået, når køber har modtaget en ordrebekræftelse. Eventuelle efterfølgende ændringer skal aftales skriftligt.
3. Priser og betaling
Alle priser er oplyst ekskl. moms og i danske kroner.
Betaling sker via de betalingsmetoder, der er tilgængelige på webshoppen.
Ved for sen betaling forbeholder Elshoppen ApS sig retten til at opkræve morarenter og rykkergebyrer i henhold til renteloven.
4. Levering
Levering sker fra Elshoppens lager, medmindre andet er aftalt. Risikoen for varen overgår til køber ved afsendelse. Leveringstid og fragtomkostninger fremgår af ordrebekræftelsen.
Er modtageren ikke til stede ved levering, opkræves ny fragt ved genlevering.
5. Reklamation
Der ydes 12 måneders reklamationsret i henhold til købelovens regler for erhverv.
Reklamation skal ske skriftligt inden for 8 dage efter, at manglen er eller burde være opdaget. Elshoppen ApS forbeholder sig ret til at afvise reklamationer, der ikke er dokumenteret tilstrækkeligt.
Reklamationer skal som udgangspunkt håndteres via producent eller relevant servicepartner.
6. Returnering og fortrydelsesret
Der ydes ikke fortrydelsesret eller returret for erhvervskøb, medmindre dette er skriftligt aftalt forudgående.
Ved godkendt returnering fratrækkes minimum 25 % i håndteringsgebyr.
Varer, der returneres uden aftale, nægtes modtagelse.
7. Produktansvar og videresalg
Elshoppen ApS fraskriver sig ethvert ansvar for indirekte tab, herunder driftstab, tabt avance og lignende.
Ved videresalg påhviler det køber at sikre korrekt anvendelse og instruktion af slutbruger.
8. Force majeure
Elshoppen ApS er ikke ansvarlig for forsinkelser eller manglende opfyldelse af aftalen som følge af forhold uden for vores kontrol, herunder strejke, lockout, epidemier, naturkatastrofer, brand, krig, embargo mv.
9. Ændringer i vilkår
Elshoppen ApS forbeholder sig retten til at ændre disse handelsbetingelser. Gældende betingelser vil fremgå af www.elshoppen.dk.
Kontaktoplysninger
Elshoppen ApS
Jens Grøns Vej 23, 7100 Vejle
E-mail: b2b@elshoppen.dk
CVR: 40088067